Varmepumpe til landbrug: guide til den rette løsning

Hvad er en varmepumpe til landbrug?

En varmepumpe til landbrug er et varmeanlæg, der bruger el til at flytte varme fra luft, jord eller en overskudsvarmekilde til bedriftens bygninger og varmeinstallationer. Varmen kan fordeles gennem radiatorer, gulvvarme, ribberør eller andre vandbårne systemer.

Sådan flytter varmepumpen energi

Varmepumpen optager energi ved en lav temperatur og hæver temperaturen gennem en kølekreds med kompressor. Den producerer dermed mere varmeenergi, end den bruger i elektricitet, men forholdet afhænger blandt andet af varmekildens temperatur og den ønskede fremløbstemperatur.

Forskellen på varmeeffekt i kW og forbrug i kWh

Varmeeffekt i kW angiver, hvor meget varme anlægget kan levere på et bestemt tidspunkt. Energiforbrug i kWh viser derimod, hvor meget energi anlægget bruger eller producerer over en periode. Et anlæg på 40 kW bruger derfor ikke nødvendigvis 40 kWh el hver time; elforbruget bestemmes af belastningen og varmepumpens effektivitet.

Fordele ved en varmepumpe på landbruget

Den væsentligste økonomiske fordel er muligheden for en besparelse på varmeregningen, når varmepumpen erstatter olie, gas, træpiller, direkte el eller dieselvarme. Den faktiske besparelse afhænger af den nuværende varmekilde, elprisen, temperaturkravene og anlæggets årsvirkningsgrad.

Lavere varmeudgifter og mindre brændselshåndtering

En varmepumpe fjerner behovet for løbende levering, opbevaring og manuel håndtering af store mængder brændsel. Det frigør arbejdstid og reducerer samtidig pladsbehovet til olie, træpiller eller andre brændsler.

Stabil drift med begrænset vedligeholdelse

Varmepumper kræver minimal vedligeholdelse sammenlignet med mange fyringsanlæg, men filtre, kølekreds, pumper og styring skal fortsat kontrolleres. En serviceaftale kan sikre regelmæssigt eftersyn og hurtig håndtering af driftsfejl.

Lavere CO2-udledning og bedre arbejdsmiljø

Elektrisk varmepumpedrift giver miljøvenlig opvarmning og reduceret CO2-udledning, især når strømmen helt eller delvist kommer fra vedvarende energi. Mindre lokal forbrænding betyder også mindre røg, færre udstødningsgasser og mindre brandrisiko end ved dieselvarmekanoner.

Hvor kan varmepumpen bruges på et landbrug?

Varmepumper til landbruget kan dække både boligopvarmning, varmt brugsvand og varme til driften. Anlægget skal vælges efter bygningens anvendelse, driftstid, ventilation og nødvendige temperatur.

Stuehus, kontor og værksted

Et stuehus med radiatorer eller gulvvarme kan forsynes af en luft til vand-varmepumpe eller jordvarme. Et kontor eller værksted med et mere afgrænset behov kan også opvarmes med en luft til luft-varmepumpe, hvis der ikke skal produceres brugsvand.

Kvægbrug, mælkekøling og varmt brugsvand

På et kvægbrug kan varme fra mælkekøling genvindes og bruges til varmt brugsvand, stuehus eller malkestald. Det kræver, at produktionen af overskudsvarme passer til det tidspunkt, hvor varmen efterspørges.

Svine- og kyllingestalde

En varmepumpe til stald skal dimensioneres efter både transmissionstab og ventilation. Stalde med høj luftudskiftning kan have betydelige varmetab, og et kyllingehus kan kræve en rumtemperatur på 34 grader i dele af produktionsforløbet. Det stiller store krav til kapacitet og styring.

Flere bygninger fra én varmecentral

Et centralt anlæg kan forsyne stuehus, stald og produktionsbygning gennem et lokalt varmenet. Et konkret scenarie er opvarmning af en produktionsbygning på 500 m² med et 40 kW-anlæg, men kapaciteten kan ikke overføres direkte til andre bygninger uden en varmeberegning.

Hvilken type varmepumpe passer til landbruget?

Valget står hovedsageligt mellem luft til luft, luft til vand og jordvarme. Store varmepumper til landbrug kan desuden bygges som kaskadeanlæg, hvor flere enheder arbejder sammen.

Varmepumpetype	Bedst egnet til	Varmt brugsvand	Pladsbehov	Vigtigste begrænsning
Luft til luft-varmepumpe	Værksted, lager og enkelte lokaler	Nej	Lavt	Fordeler varme gennem luft og kan ikke kobles direkte til radiatorer
Luft til vand-varmepumpe	Stuehus, stald og produktionsbygning med vandbåren varme	Ja	Plads til udedel og teknik	Ydelse og effektivitet falder ved lave udetemperaturer
Jordvarme	Ejendomme med stort og stabilt helårsbehov	Ja	Stort areal til jordslanger eller boring	Kræver jordarbejde og en større installation

Luft til vand til radiatorer, gulvvarme og brugsvand

En luft til vand-varmepumpe til erhverv overfører varme til et vandbårent system med radiatorer, gulvvarme eller ribberør. Den kan også producere varmt brugsvand og er derfor anvendelig, når flere varmebehov skal samles.

Jordvarme til stabil helårsdrift

Jordvarme til landbrug henter energi fra jordslanger eller boringer, hvor temperaturen er mere stabil end udeluften. Det gavner effektiviteten om vinteren, men kræver tilstrækkeligt jordareal og mere omfattende anlægsarbejde.

Luft til luft til værksted og enkelte lokaler

En luft til luft-varmepumpe er enkel til punktvis rumopvarmning og kan også levere køling. Den producerer normalt ikke varmt brugsvand og er mindre velegnet til bygninger med mange lukkede rum.

Kaskadeanlæg til store eller varierende varmebehov

Et kaskadeanlæg med varmepumper består af flere moduler, som kobles ind efter belastningen. Eksempelvis kan 40 kW-enheder starte og stoppe trinvist, så anlægget følger varmebehovet og bevarer effektiv drift ved dellast.

Vælg, hvor du ønsker en varmepumpe, og få tilbud fra flere varmepumpeleverandører. Du kan sammenligne skræddersyede løsninger til dine bygninger og selv vælge det bedste tilbud eller afslå dem alle.

Sådan dimensioneres en varmepumpe til landbrug

En varmepumpe dimensioneres efter bedriftens varmebehov, spidslast og nødvendige temperaturer, ikke efter arealet alene. To stalde med samme størrelse kan kræve forskellig varmeeffekt på grund af isolering, ventilation, dyrehold og driftstid.

1. Kortlæg årligt varmeforbrug og spidsbelastning. Saml forbrugstal for olie, gas, halm, træpiller og elektricitet, og registrer sæsonudsving. Beregn både årligt energibehov i kWh og maksimal varmeeffekt i kW.
2. Fastlæg temperatur og fremløbstemperatur. Høj fremløbstemperatur reducerer normalt effektiviteten. Gulvvarme arbejder med lavere temperatur end mange ældre radiatorer og ribberør.
3. Vurder elkapacitet og eksisterende varmesystem. Store anlæg kan kræve ændringer i nettilslutning, eltavle og kabelføring. Kontrollér samtidig, om varmefordelingen kan levere den nødvendige effekt ved en lavere fremløbstemperatur.
4. Planlæg kaskade, akkumulering og backup. En akkumuleringstank kan stabilisere driften, mens et kaskadeanlæg følger varierende belastning. En eksisterende kedel eller elpatron kan bruges som spidslast.
5. Sammenlign løsninger på samme beregningsgrundlag. Kræv oplysninger om SCOP eller forventet årsvirkningsgrad, elforbrug, effekt ved frost, temperaturforudsætninger og den del af spidslasten, varmepumpen dækker.

Et 40 kW-anlæg er et kapacitetseksempel og ikke en standardstørrelse til alle landbrug. Installatøren skal som minimum bruge følgende oplysninger:

• Årligt brændsels- og energiforbrug fordelt på bygninger.
• Bygningsareal, isoleringsniveau, ventilation og driftstider.
• Ønskede rumtemperaturer samt behov for varmt brugsvand og procesvarme.
• Fremløbs- og returtemperaturer i det eksisterende varmesystem.
• Tilgængelig elkapacitet, pladsforhold og muligheder for backup.

Hvad koster en varmepumpe til landbrug?

Prisen på en varmepumpe til landbrug fastsættes ud fra kapacitet, varmekilde, installationsforhold og den nødvendige varmefordeling. Derfor kræver større landbrugsprojekter et individuelt tilbud.

Prispost	Hvad posten kan omfatte	Betydning for projektprisen
Varmepumpe	Kompressor, styring og et eller flere moduler	Stiger med effekt, temperaturkrav og antal moduler
Installation	Rørføring, ventiler, montage og idriftsættelse	Afhænger af afstande og eksisterende teknik
Elarbejde	Tavle, kabler, sikringer og eventuel større nettilslutning	Kan være en væsentlig særskilt post
Varmefordeling	Gulvvarme, radiatorer eller ribberør	Kommer ud over anlægsprisen, hvis systemet skal etableres eller ændres
Akkumulering	Akkumuleringstank og hydraulisk tilpasning	Afhænger af belastningsprofil og styringsprincip
Jordarbejde	Jordslanger, gravearbejde eller boring	Gælder jordvarme og afhænger af areal og jordbund
Service	Eftersyn, kontrol og beredskab	Indgår i den løbende driftsøkonomi

Konkret priseksempel fra et 40 kW-anlæg

Et 40 kW luft til vand-anlæg til opvarmning af en bygning på 500 m² kostede 150.000 kr. for varmepumpe og installation. Gulvvarme og ribberør var ikke inkluderet. I dette projekt var luft til vand-løsningen 10-20 % billigere at installere end jordvarme, men forskellen ændrer sig med jordarbejde, varmebehov og installationsforhold.

Sådan beregnes drift og tilbagebetalingstid

Det forventede elforbrug beregnes som årligt varmebehov divideret med anlæggets årsvirkningsgrad. Et varmebehov på 120.000 kWh og en årsvirkningsgrad på 3 giver eksempelvis et beregnet elforbrug på 40.000 kWh.

Tilbagebetalingstiden beregnes ved at sammenholde anlægsprisen med forskellen mellem de nuværende og fremtidige årlige omkostninger. Medregn el, service, spidslast og eventuel finansiering, så beregningen ikke bygger på energiprisen alene.

Når du indhenter flere tilbud, konkurrerer leverandørerne om dig – og det ved de. Derfor får du deres skarpeste priser og kan sammenligne både anlægspris, beregnet elforbrug, installation og service på et ensartet grundlag.

Kan landbrug få tilskud til en varmepumpe?

Landbrug kan have mulighed for tilskud, men støtteordningen afhænger af, om anlægget vedrører erhvervsdrift eller en privat helårsbolig. Erhvervspuljen kan være relevant for projekter, der reducerer virksomhedens energiforbrug og CO2-udledning, mens Varmepumpepuljen kan være relevant for et støtteberettiget stuehus.

Energistyrelsen administrerer relevante ordninger, og kravene kan ændre sig. Ansøgning, tilsagn og bestilling skal håndteres i den rækkefølge, den konkrete ordning kræver. Underskriv derfor ikke en bindende aftale, før du har afklaret reglerne for projektet.

Udnyt overskudsvarme fra landbrugets drift

Varmegenvinding gør det muligt at bruge energi, der ellers bortledes fra produktionen. Mælkekøling, gyllekøling og anden procesvarme kan fungere som varmekilde for en varmepumpe.

Mælkekøling eller gyllekøling → varmepumpe → varmt brugsvand, stuehus, kontor eller staldvarme.

Varmegenvinding fra mælkekøling

Når mælk køles, fjernes varme, som kan overføres til en varmepumpe. Energien kan løftes til en højere temperatur og bruges til rengøringsvand, rumvarme eller andre samtidige behov.

Gyllekøling som varmekilde

Ved gyllekøling optages varme gennem slanger i gyllekanalerne. Varmen kan derefter indgå i et samlet system og mindske behovet for energi fra luft eller jord.

Resultatet afhænger af varmekildens temperatur, tilgængelighed og driftstid. Hvis overskudsvarmen produceres på andre tidspunkter end varmebehovet, kan en akkumuleringstank eller en supplerende varmekilde være nødvendig.

Fra behovsanalyse til installeret anlæg

Et veldimensioneret projekt begynder med en behovsanalyse og afsluttes med indregulering under de faktiske driftsforhold.

1. Indsaml forbrugsdata, temperaturkrav og oplysninger om bygningerne.
2. Gennemfør en besigtigelse af varmesystem, elinstallation, adgangsforhold og mulige placeringer.
3. Få projektering med effektberegning, årsforbrug, spidslast og forslag til varmefordeling.
4. Vælg installatør og få installationen udført med tydelig ansvarsfordeling.
5. Få anlægget idriftsat og indreguleret, og aftal overvågning og service.

Sammenlign tilbud ud fra følgende punkter:

• Leveret varmeeffekt ved relevante ude- og fremløbstemperaturer.
• Forventet årsforbrug og forudsætningerne bag beregningen.
• Støj, placering, kondensvand og eventuelle myndighedskrav.
• Garanti, serviceaftale og responstid ved driftsstop.
• Elarbejde, akkumulering og præcise inkluderede installationsposter.

Har bedriften solceller eller egen vindproduktion, bør styringen også indgå i projekteringen. Varmepumpen og akkumuleringstanken kan planlægges til at udnytte egen elproduktion, når det passer med bygningernes varmebehov.

Ofte stillede spørgsmål om varmepumper til landbrug

Få op til tre gratis og uforpligtende tilbud fra varmepumpeleverandører, der kan projektere en løsning til din bedrift. Flere tilbud gør det lettere at sammenligne dimensionering, forventet elforbrug, installationens omfang, garanti, service og samlet projektpris. Du vælger selv, om du vil acceptere det bedste tilbud eller afslå dem alle.