Hvad koster en varmepumpe?

De fire typer varmepumper og hvad de koster

Der findes fire typer på det danske marked, og de løser ikke den samme opgave. Valget bliver i praksis afgjort af, om dit hus har vandbåren varme i forvejen, og hvor meget plads du har på grunden.

Luft-til-luft varmepumpe

Den billigste løsning, og den eneste der ikke kræver vandbåren varme. Den flytter varme fra udeluften ind i rumluften, men kan ikke varme dit brugsvand. I et hus med elradiatorer kan den typisk dække op mod 70 % af varmebehovet, og fordi investeringen er lille, er den ofte tjent hjem på to til tre år. Se priser for 100 m² og 50 m².

Luft-til-vand varmepumpe

Den mest solgte løsning til parcelhuse. Den kobles på husets eksisterende varmesystem og overtager både rumvarme og varmt vand, så den kan erstatte et gas- eller oliefyr helt. Til gengæld kører den med lavere fremløbstemperatur end et fyr, og det stiller krav til isolering og radiatorstørrelse. Læs mere om prisen på en luft-til-vand varmepumpe.

Jordvarme

Den mest effektive og den dyreste. Slangerne graves ned på grunden, og der skal bruges cirka tre til fire kvadratmeter jord pr. kvadratmeter bolig. Den højere effektivitet giver den laveste varmeregning af alle typer, men anlægsprisen og gravearbejdet gør, at den kun kan betale sig ved et stort varmeforbrug. Se priser på jordvarme.

Brugsvandsvarmepumpe

En lille enhed, der kun varmer det varme vand. Den er relevant, hvis din primære varme kommer fra fjernvarme eller et anlæg, du ikke skal skifte, men hvor du gerne vil have vandopvarmningen ned i pris.

Hvad dækker prisen – og hvad gør den ikke?

Når du får et tilbud på en varmepumpe, er selve pumpen kun omkring halvdelen af beløbet. Resten er arbejdsløn, materialer og myndighedsarbejde. Det er også forklaringen på, at to tilbud på den samme pumpe kan se helt forskellige ud.

Det indgår normalt i en totalpris

• Selve varmepumpen med kompressor og styring
• Montering af udedel, herunder fundament eller vægbeslag
• Tilslutning til husets varmesystem og brugsvand
• El-arbejde og tilslutning til gruppetavlen
• Kølearbejde, påfyldning og opstart udført af en autoriseret montør
• Indregulering efter nogle ugers drift, så anlægget kører optimalt
• Færdigmelding og dokumentation

Sådan fordeler pengene sig

Eksemplet er et typisk luft-til-vand anlæg til 130.000 kr. i et parcelhus, der skifter fra gasfyr. Fordelingen er vejledende, men den viser, hvor der reelt er forskel mellem tilbud.

Poster der ofte falder uden for tilbuddet

Det er her, budgettet skrider. Spørg direkte til dem, inden du skriver under.

• Større radiatorer, hvis de nuværende er dimensioneret til et fyr med høj fremløbstemperatur
• Opgradering af eltavlen, hvis der ikke er kapacitet til pumpen
• Efterisolering, hvis huset har et højt varmeforbrug i forvejen
• Nedtagning og bortskaffelse af olietank
• Støjafskærmning, hvis udedelen står tæt på skel
• Reetablering af belægning og beplantning efter gravearbejde ved jordvarme

Hvorfor svinger tilbuddene så meget på det samme hus?

Det er ikke usædvanligt at få tre tilbud på det samme anlæg, hvor der er 50.000 kr. mellem det billigste og det dyreste. Forskellen skyldes sjældent selve pumpen. Den skyldes, hvem der leverer den, og hvad de regner med i prisen.

Leverandørtyperne prissætter forskelligt

• Landsdækkende totalleverandører har indkøbsaftaler og faste pakkepriser. Prisen er forudsigelig, men der er sjældent plads til at forhandle.
• Lokale VVS- og kølefirmaer har lavere faste omkostninger og kan ofte give en skarpere pris, men prisen svinger mere efter deres ordrebog og efter hvor kompliceret installationen ser ud på dit hus.
• Abonnementsudbydere flytter en stor del af udgiften fra anlægsprisen over på en månedlig ydelse. Startgebyret ser lavt ud, men totalprisen over anlæggets levetid er typisk højere.

Det flytter prisen mest på dit hus

• Boligens størrelse og dermed pumpens kW-behov
• Om du har gulvvarme eller radiatorer
• Afstanden mellem udedel og teknikrum
• Om der skal ny varmtvandsbeholder til
• Om det gamle fyr skal afkobles og fjernes
• Årstiden – prisen er ofte lavest uden for fyringssæsonen

Sådan sammenligner du tilbuddene rigtigt

1. Tjek at alle tre tilbud regner på den samme kW-størrelse. En underdimensioneret pumpe er billigere at købe og dyrere at drive.
2. Se efter, om varmtvandsbeholder, afkobling af det gamle fyr og el-arbejde er med i prisen eller står som forbehold.
3. Sammenlign SCOP-værdien, ikke kun prisen. En højere værdi giver lavere varmeregning hvert eneste år i 15-20 år.
4. Bed om at få oplyst garantiperioden på både anlæg og arbejde.
5. Spørg til, om første års eftersyn og indregulering er inkluderet.

Tilskud til varmepumpe i 2026

Staten giver tilskud, når du udskifter en fossil varmekilde med en varmepumpe. Der er flere ordninger, og de kan i nogle tilfælde kombineres. Puljerne fordeles efter først til mølle, så ansøgningen skal være inde, før arbejdet sættes i gang – og før du har accepteret et bindende tilbud.

Fem betingelser går igen på tværs af ordningerne: huset skal være en helårsbolig, du skal selv eje det, det skal opvarmes med olie, gas, elvarme eller biokedel, det må ikke ligge i et fjernvarmeområde eller et område med planlagt fjernvarme, og du må ikke allerede have accepteret et bindende tilbud på varmepumpen.

Satser og betingelser bliver justeret løbende. Du finder de gældende regler hos Energistyrelsen og på SparEnergi.dk, og reglerne for reduceret elafgift hos Skattestyrelsen.

Hvad koster en varmepumpe i drift?

En varmepumpe kører på strøm, så din elregning stiger, mens den samlede varmeudgift falder. Forholdet mellem de to hedder SCOP. En SCOP på 4 betyder, at hver kilowatt-time strøm bliver til fire kilowatt-timer varme.

Tallene tager udgangspunkt i et normalisoleret hus på cirka 130 m² og en elpris på 2,00–2,50 kr. pr. kWh inkl. afgifter. Gulvvarme giver et lavere forbrug end radiatorer, fordi varmepumpen arbejder mere effektivt ved lav fremløbstemperatur.

Reduceret elafgift

Bruger du en varmepumpe som primær opvarmning, kan du få nedsat elafgift på dit varmeforbrug. Elafgiften er sat markant ned for 2026 og 2027, hvilket gør driften billigere end i de foregående år. Fordi satserne ændrer sig fra år til år, bør du tjekke det aktuelle niveau hos Skattestyrelsen, inden du regner på din egen besparelse. Du kan søge om reduceret elafgift både fremadrettet og op til tre år tilbage.

Service og eftersyn

Et serviceeftersyn koster typisk 1.000–2.000 kr. og skal udføres af en autoriseret tekniker. For anlæg over en vis kølemiddelmængde er det et lovkrav. Ud over lovkravet betaler eftersynet sig selv, fordi et anlæg, der er ude af indregulering, bruger mere strøm end nødvendigt hele året.

Hvornår er varmepumpen tjent hjem?

Det korte svar er, at det afhænger fuldstændigt af, hvad du skifter fra. Skifter du fra oliefyr eller elradiatorer, er besparelsen stor, og investeringen er hjemme på få år. Skifter du fra gas eller træpiller, er besparelsen mindre, og tilbagebetalingstiden bliver længere. Det er værd at kende forskellen, før du beslutter dig.

Tallene er den rene varmeudgift for et hus på cirka 130 m² med et forbrug på 18.100 kWh om året, og tilbagebetalingstiden er regnet efter tilskud. Kommer du fra fjernvarme, er billedet et andet: her er der sjældent en besparelse at hente ved at skifte til varmepumpe.

Læg dertil, at varmepumpen holder i 15-20 år. Selv en tilbagebetalingstid på 12 år betyder, at anlægget leverer gratis varme i den sidste tredjedel af sin levetid – og at en energiforbedring som denne typisk hæver husets salgspris.

Hvad koster en varmepumpe til 100, 150 og 200 m²?

Varmepumpens størrelse måles i kW og skal passe til husets varmebehov. En pumpe, der er for lille, kører konstant på fuld kraft og bruger for meget strøm. En, der er for stor, starter og stopper hele tiden og slider på kompressoren. Begge dele koster på varmeregningen.

Kvadratmeter alene afgør det ikke. Et velisoleret hus fra 2010 har et markant mindre varmebehov end et tilsvarende hus fra 1965, og derfor skal dimensioneringen altid bygge på dit faktiske forbrug. Se den detaljerede gennemgang for en bolig på 150 m² eller prisen på montering.

Køb, lån eller varmepumpe på abonnement?

Du behøver ikke at lægge hele beløbet på bordet. Ud over kontantkøb tilbyder flere leverandører energilån, leasing eller abonnement, hvor du betaler en fast månedlig ydelse og får service og vedligehold med i prisen.

• Kontantkøb giver den laveste totalpris og en besparelse fra første dag, men kræver 100.000 kr. eller mere op front.
• Energilån fordeler udgiften over op til 15 år. Du ejer anlægget, og tilskuddene kan søges som ved kontantkøb.
• Abonnement koster typisk 600–2.000 kr. om måneden plus et startgebyr på 7.500–35.000 kr. Du undgår den store investering, men over anlæggets levetid ender totalprisen højere end ved køb.

Regner du på abonnement, så gang den månedlige ydelse med 180 måneder og læg startgebyret til, før du sammenligner med en købspris. Det er den eneste måde at se de to modeller op mod hinanden.

Ofte stillede spørgsmål om varmepumpepriser